Her følger en beskrivelse af Chaplins pædagogiske linjer, samt øvrige kompetancer.

Chaplins pædagogiske udgangspunkt er den systemiske og narrative metode.

Kort beskrivelse af det systemiske og narrative perspektiv

Det systemiske perspektiv tager udgangspunkt i ideen om, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed om verden eller om hvordan tingene er, men at vi alle hver har vores forståelse af verden og os selv. Derfor må vi være nysgerrige i forhold til hinandens forståelse. Tilgangen er dynamisk; vi påvirker os selv og hinanden med de valg og de handlinger vi foretager både i de konkrete handlinger og gennem de ord / det sprog vi bruger.

Frem for at fokusere på det, der er svært eller problematisk, er vi mere optaget af at undersøge, hvad der kendetegner de situationer, hvor problemet er mindre eller ikke fremtrædende. Fokus er derfor ikke på mangler eller karaktertræk hos den enkelte, men snarere på relationer og på hvad der kendetegner forskellige situationer.
Vi tager udgangspunkt i, at alle til enhver tid gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har.

Det narrative perspektiv (narrativ = fortælling) tager sit udgangspunkt i, at vi som mennesker skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om begivenheder i vores liv. De historier eller narrativer som vi lever igennem, bestemmer vores samspil med andre mennesker, vores identitet og vores opfattelse af verden og os selv. Vi har alle mange historier, som alle er vævet ind i den kultur, vi er en del af og de sproglige forståelser, vi har til rådighed. Nogle historier bliver dominerende, fx de historier vi oftest fortæller eller hører om os selv. Set ud fra det narrative perspektiv bliver det derfor af stor betydning, hvilke historier vi er med til at give næring både i eget og andres liv. Narrativ praksis er optaget af, at få mangfoldigheden af fortællinger frem i lyset, som kilde til mere righoldige identitetsforståelser.

Når noget er problemfyldt i en relation eller for den enkelte, tages der udgangspunkt i at udforske problemets historie. Problemet opfattes som problemet, modsat at det er personerne eller personen, der er problemet. Det undersøges, hvordan problemet påvirker forskellige områder af folks liv samt hvordan problemet har haft held til at få den indflydelse på personens handlinger og selvopfattelse. Ud fra ideen om, at der bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm, tales der om hvad problemet står i vejen for og hvad der er personens egne intentioner med deres liv. Det kan være en vej til at få skabt nye historier, historier hentet fra personens eget liv, men som der måske ikke tidligere har været sat ord på; historier som det er lettere at leve med end de dominerende og problematiske historier.

Sansemotorik
”Hvad kroppen ikke forstår, får hovedet aldrig lært.” – Inga Friis Mogensen

Sanserne er nøglen til verden hele livet. De er grundlaget for al videre udvikling. Hvis ikke man har et veludviklet sansesystem, de ydre og inde sanser, så kan hjernen ikke udvikle sig optimalt. Et velfungerende sansesystem er essentielt for at forstå os selv og verden omkring os. Sanserne giver os blandt andet følelser og dermed forbereder os på at kunne skelne, sammenligne, og træffe valg.

Sansestimulering er en integreret del af husenes og havens (Vinkelvej) indretning, og gøres til en naturlig del af hverdagen. Alle beboere tilbydes en sanse- udredning, og en dertilhørende plan, for mere målrettet sansestimulering og udvikling. Dette sker i dagligdagen ved eksempelvis middagsbordet, i stuens møblement, og i det dertil indrettede sanserum (Vinkelvej), hvor vi arbejder med den enkelte ud fra de individuelle sanseprogrammer.

Chaplin har uddannet og topkvalificeret personale indenfor den sansemotoriske metode. Chaplin er desuden tilknyttet en sansemotorisk konsulent, som løbende vejleder personalet om nye metoder og ideer indenfor den sansemotoriske verden.

PAS (Pædagogisk Analyse System)
Chaplin tilbyder alle vores beboere, medarbejdere samt udefrakommende en pædagogisk udredning som afdækker den udredte persons kompetencer, forudsætninger for læring samt udviklingspotentialer. Udredningen kan bruges i tilrettelæggelsen af botræning, beskæftigelse og uddannelse. Der foretages nye udredninger løbende (i udgangspunktet hver tredje måned), så den enkeltes udvikling løbende dokumenteres, og fokuspunkterne hele tiden er aktuelle og udfordrende i en sådan grad at de føre til succesoplevelse og øget selvstændighed og livskvalitet.