P1050363.JPG

§ 66 stk. 1 nr. 6

Opholdssted

Hvad er et §66, stk. 1 nr. 6 tilbud?

Et §66 stk. 1, nr. 6 tilbud er et opholdssted for børn og unge, der ikke har mulighed for at bo hjemme, og derfor har behov for et alternativ til dette. Et sted hvor de kan bo, og få den støtte de har behov for, for at klare sig bedst muligt i livet.

Vil du gerne vide mere om Chaplins opholdssted under §66, stk. 1. nr 6?

På denne side finder du praktisk information ift. hvad Chaplin Organisationen overordnet tilbyder under §66, hovedsageligt henvendt til sagsbehandlere. Hvis du som sagsbehandler gerne vil vide mere end det du ser her på siden, eller du er ung/pårørende, der gerne vil læse mere om Opholdsstedet Stedet så klik på knappen nedenfor. 

Bogsider


§66, stk 1 nr. 6 hos Chaplin Organisationen

 

Målgruppe 

 

Unge i alderen 13-23 år med forskellige former for psykosociale vanskeligheder. Fælles for de unge er ofte tidlige omsorgssvigt, som besværliggør et almindeligt ungdomsliv. Det kan være unge med tilknytningsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, psykiske vanskeligheder som angst, depression og indadreagerenede adfærd.


Bemærk: Stedet har ikke mulighed for at modtage unge med misbrug, udadreagerende eller seksuelt krænkende adfærd.

Hvad kan forventes af et §66 stk. 1 nr. 6 opholdssted hos Chaplin

 

  • Hos os er personalet socialfagligt uddannet: Pædagoger, terapeuter og en socialrådgiver. Vores fælles faglige tilgang tager udgangspunkt i de narrative værdier og metoder. Herudover arbejdes bl.a. mentaliseringsbaseret.

  • Hos os kan vi tilbyde et trygt og overskueligt miljø med 6 unge, således at Stedet kan opleves som et hjem. Det er vigtigt hos os, at der er blik for de unges forskelligheder og individuelle behov.

  • Relationsarbejdet er i fokus, så personalet kan opleves som troværdige og autentiske voksne, de unge kan stole på.

  • Indsatsen hos os har til formål at øge den unges selvfølelse og ’livsudsigt’, at styrke og udbygge den unges sociale relationer og netværk, at hjælpe til at udrede og behandle traumer, at støtte den unge til den bedst mulige uddannelse, og at den unge udsluses i egen bolig med eventuel efterværn.

  • Indsatsen tager udgangspunkt i de aftalte mål på handleplansmøde, og bliver i samarbejde med den unge til realistiske og målbare mål.

  • Hos os kan forventes et pårørendesamarbejde, hvor fokus er at inddrage familien bedst muligt i den unges liv og udvikling, for at skabe de bedste betingelser for at familierne kan leve med hinanden, også efter anbringelsen. Vi afholder (hvis relevant) månedlige forældresamtaler og orienterer løbende over telefon. Stedet tilbyder (ved ekstrabevilling) strukturerede terapeutiske familiesamtaler af vores uddannede familieterapeuter.

 

Personaledækning

  • Stedet er et opholdssted med personale i døgn- og aftenvagter således, at der de fleste dage er to på arbejde.

Mulighed for at bo i udslusningslejlighed

Stedet tilbyder efterværn for unge ml. 18-23 år efter Serviceloven § 76, stk. 3 på Stedet og i to udslusningslejligheder tilknyttet Stedet. En tæt og tillidsfuld relation har været omdrejningspunktet under deres ophold på Stedet. Denne relation mener vi kan være med til at skabe den kontinuitet og stabilitet, som giver de unge overskud til at bevare stabile relationer til netværk, familie, uddannelse og fritid i egen bolig. Vi arbejder med mål og delmål som primært er omdrejningspunktet for vores indsats sammen med den unge.

Takst pr. md.

82.819,-

Pr. beboer

Tilsynsrapport

Læs konklusionen på den seneste tilsynsrapport

Antal pladser

6 værelser

2 udslusningslejligheder

 
 

Personale på Stedet

 

Vores personale består af en daglig leder og fire socialfagligt uddannede medarbejdere. Der vil være personale på stedet hele døgnet og i nogle timer, vil der være to på arbejde samtidig. På den måde sikrer vi at der er ordentlig tid til den enkelte unge, også i svære situationer.

Anders Ryberg.jpg

Afdelingsleder

Anders Ryberg

Anders har arbejdet i Chaplin siden 2011, ansat på Opholdsstedet Stedet siden april 2017, og siden oktober 2019 været afdelingsleder. Anders er uddannet socialpædagog og har efterfølgende taget en 3-årig efteruddannelse som narrativ samtaleterapeut og en narrativ lederuddannelse. Anders har fokus på at skabe et alternativ til et hjem, med tydelige og trygge rammer og med personale, der trives og dermed kan være autentiske og nærværende i relationen til de unge.

Kontakt Anders Ryberg direkte:

Email: info@oph-stedet.dk

Tlf: 2515 6518

Beliggenhed

Opholdsstedet har til huse i en villa beliggende i et villakvarter i Espergærde tæt på Øresund og ca. 2 km. fra Espergærde station, hvor det er muligt at komme med toget mod København og Helsingør. 

Mere hos Chaplin

Tilbud

Du kan se alle vores tilbud ved at klikke nedenfor

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere kan du kontakte os

Om Chaplin

Læs mere om Chaplin Organisationen