top of page
Cafe chaplin facade.jpg

Velkommen til

BESKÆFTIGELSE

Beskæftigelsestilbuddet Axeltorv skaber rammen om meningsfuld beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere føler, de har en særlig og vigtig funktion i team Chaplin, og at de har mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Hvad tilbyder Chaplins beskæftigelse

Vores beskæftigelse tager primært udgangspunkt i Cafe Chaplin og Butik Chaplin, som begge ligger centralt i Helsingør. Vi har i alt 6 teams, du kan være en del af; Køkkenteamet, caféteamet, Butik Chaplin teamet, Kreateamet, medieteamet, og kost-

og motion. Flere af vores medarbejdere er tilknyttet flere teams. På den måde er det muligt at afprøve arbejdsopgaver inden for forskellige fagområder med udgangspunkt i interesser og kompetencer. Som medarbejder hos os har du en kontaktperson, du kan vende ting med i hverdagen, og som vil være med dig til statusmøder med din sagsbehandler.
 
En typisk arbejdsdag starter med fælles morgensnack og kaffe/the i kantinen. Herefter går man ud i de forskellige teams. Kl. 12 er der frokost i Chaplins kantine. Her er der mulighed for at tilkøbe frokost fra Chaplins køkkenproduktion. Efter frokost går medarbejderne tilbage til deres arbejdsopgaver.

 

Arbejdsugen hos Chaplin er individuelt tilrettelagt og med udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer. Derfor vil man opleve, at arbejdstiden er forskellig fra medarbejder til medarbejder.  Der er også medarbejdere, som har hjemmedage, da de er tilknyttet hjemmevejledning og bofællesskaber. Der er som udgangspunkt ikke nogen medarbejdere, der arbejder i weekenden, og der er lukket i helligdagene. 

Vores mediehold har lavet en video med et lille indblik i vores beskæftigelses teams. 

Få et indblik i arbejdsdagen hos os

Chaplin teams

Chaplin beskæftigelsestilbud under §103 består af, hvad vi kalder ”teams”. Hvert af disse teams dækker over et overordnet arbejdsområde, og du kan være tilknyttet flere teams for at have arbejdsopgaver, der passer til dig og dine ønsker. 

Vores beskæftigelse tager udgangspunkt i vores to virksomheder: Cafe Chaplin og Butik Chaplin.

Køkken
Café
Teams
Butik
Medieteamet
Kost, motion og sunhd
Kreativt værkted

Målgruppe

Chaplins beskæftigelsestilbud tilbyder beskæftigelse for mennesker over 18 år med psykiske funktionsnedsættelser og psykiske vanskeligheder. Det kan være mennesker med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, autismespektrum- og opmærksomhedsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, angst og andre psykiske vanskeligheder. 
Fælles for målgruppen er, at de er visiteret til et §103 tilbud og med støtte kan indgå i et arbejdsfællesskab og løse konkrete arbejdsopgaver målrettet den enkeltes ressourcer. 

Der er tillid til, at man kan klare opgaver selv - det er som et tog med vogne, altså os medarbejdere, hvor der indimellem er et lokomotiv, der trækker vognene lidt og så kører de ellers selv.

- Stig
Arbejder i Café teamet

IMG_4730 (1)_edited.jpg

Arbejdsfællesskaber

Vi er stolte af vores faglighed, men udover det faglige arbejde, vægter vi også fællesskabet højt. Vi har traditioner omkring Påske, Jul og andre højtider. Vi planlægger og afvikler medarbejderture, da vi er overbeviste om, at vi styrker arbejdsglæden og fællesskabet ved at mødes om andet end arbejdsopgaver. Det gør, at vi lærer hinanden at kende på en anden måde og ser forskellige sider af hinanden.

 

Medarbejderindflydelse og ejerskab til eget arbejdsliv på arbejdspladsen sikrer vi ved at afholde medarbejdermøder en gang om måneden

Keyboard and Mouse
Kontakt os for en rundvisning eller for at høre mere om os

Tak for din indsendelse!

Kontakt beskæftigelsen

Personale i Beskæftigelsen og STU

Vores personale består af pædagogisk personale der alle har erfaring i at arbejde med målgruppen. Størstedelen af personalet er uddannet socialpædagoger, og nogle har uddannelsesmæssig baggrund inden for kokkefaget og journalistik, så det matcher de arbejdsområder vi tilbyder beskæftigelse inden for. Personalet vil være til rådighed primært i tidsrummet 8-15.30 i hverdagen. Kontakt personalet personalet i beskæftigelsen - Cafe Chaplin på 30535456 eller Butik Chaplin på 29771644.

Oliver (1).jpg

Afdelingsleder

Oliver Cortes

Oliver er afdelingsleder for Chaplins beskæftigelse og STU. Oliver har 14 års erfaring som pædagog og leder. Oliver er særligt optaget af at skabe et arbejds- og undervisningsmiljø for mennesker på særlige vilkår, som tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme. At sikre en hverdag, der hænger sammen for den enkelte og som støtter op om den udvikling, der ligger nærmest.

Som leder er det vigtigt for Oliver at skabe fællesskabsfølelse, rammer for vidensdeling og rum til at personalet kan udvikle det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i erfaringer og kompetencer.  

Sikker mail: oliver@chaplin.as

Beliggenhed

Vi ser en stor værdi i at vores beskæftigelse er placeret i centrum af Helsingør. Det gør det nemt for vores medarbejdere at komme til og fra arbejde med offentlig transport. Derudover har det stor betydning for vores medarbejdere i Cafe Chaplin og Butik Chaplin, at de har kundekontakt med lokale kunder og turister og andre, der vælger at besøge vores cafe og butik. Det gør det til reel beskæftigelse, hvor det de gør, har betydning for andre. 

Mere hos Chaplin

Andre tilbud

Du kan se vores andre tilbud ved at klikke nedenfor

Kontakt Chaplin

Du kan kontakte os via formularen ovenfor eller gå til vores kontakt side

Om Chaplin

Her kan du læse om Chaplinorganisationen

bottom of page