top of page
Billede af Vinkelvej - udvendigt.jpg

Velkommen til

VINKELVEJ

På Kollegiet Vinkelvej, som er beliggende i Helsingør, skaber vi de bedste betingelser for, at du som ung kan flytte hjemmefra og afprøve at bo mere selvstændigt. Her finder vi sammen med dig frem til, hvilken støtte du har behov for, for at klare dig bedst muligt, og måske på sigt bo i egen lejlighed med mindre støtte.

Vi tror på, at det er vigtigt at skabe rammerne om et meningsfuldt ungdomsliv med fokus på livskvalitet. Kollegiet Vinkelvej er; 
De unges hjem, et trygt sted at udvikle sig, rammen om fællesskaber og oplevelser både lokalt, rundt i Danmark og i udlandet. 

Hvad tilbyder Vinkelvej

Når du flytter ind på Vinkelvej får du en kontaktperson, som primært vil støtte dig i din fysiske, psykiske og sociale trivsel, og det som du har behov for. Du får bl.a. støtte til den praktiske botræning, som handler om at kunne vaske sit eget tøj, holde sit eget værelse rent, købe ind, lave mad og deltage i de fælles praktiske opgaver. På møder med din sagsbehandler aftales det, hvad der giver mening, at du skal arbejde med, både ift. det praktiske og din personlige udvikling. Der bliver sat konkrete mål, som har udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme.

Vi bruger de narrative samtaler til at støtte dig i den proces, da vi har erfaring for, at den metode er virksom ift. at føle ejerskab i eget liv. Vi oplever, at det gør de unge bedre i stand til at handle ud fra egne værdier og overbevisninger, når disse bliver mere tydelige og håndgribelige. Den viden vi får om de unge i samtalerne, gør os i stand til at støtte og guide de unge tilbage på det spor de ønsker. På den måde bliver det ikke vores værdier og normer der styrer, men de unges egne.

Vi oplever også de narrative samtaler bidrager til større grad af indsigt i egne styrker og udfordringer, hvilket gør det nemmere for de unge at tage imod hjælp, fordi de også ved hvad de er særlig gode til. Læs mere om den individuelle støtte her.

Hos os...

  • ... hjælper vi dig med at blive klogere på, hvad der er dine ønsker og drømme, så du kan leve det liv, der giver mening for dig. 

  • ... kan du bo i en hyggelig og hjemlig villa, tæt på Helsingørs byliv, havet og skoven.

  • ... støtter vi dig i at klare mest muligt selv, så du måske senere kan bo i din egen lejlighed. 

  • ... er det muligt at rejse og tage på ture og festival med de unge, du bor sammen med og personalet. 

  • ... kan du deltage i fællesskaber i dagligdagen og i weekenden omkring motion, spil, kreativitet, ture og oplevelser. 

  • ... bliver du en del af et ungefællesskab samtidig med, at du kan være dig selv på værelset, når du har behov for det. 

  • ... støtter vi dig i at dyrke de interesser, du har eller måske opsøge nye. 

  • ... er det en mulighed at afprøve at bo i egen lejlighed, med støtte fra personalet på Vinkelvej, og stadig have med mulighed for at være med i fællesskaber på Vinkelvej og på ture/rejser. 

P1255272.jpg

Kollegiet Vinkelvej – hvad rummer det fysisk

 

På Vinkelvej vil du komme til at bo i et bofællesskab med 6 andre unge i en stor hyggelig villa, der har udsigt til Øresund. Du vil have dit eget værelse og derudover rummer huset en fælles stue, to køkkener, fire toiletter og to baderum, som du deler med de andre i huset. Et af de 7 værelser er en mini lejlighed med eget køkken og bad. 

 

Til huset hører en stor dejlig have med trampolin, bålplads og plads til hygge på terrassen.

 

Når du bor på Vinkelvej er kost, TV-pakke og internet inkluderet i den pris, din kommune betaler, som også indbefatter den pædagogiske støtte. For at bo på Vinkelvej, betaler du en egenbetaling, en slags husleje, som din kommune fastsætter. Du skal selv betale for personlig pleje produkter, medicin, telefonabonnement, licens, indbo og ansvarsforsikring, rejsekort/månedskort og rejser med Vinkelvej. Du kan få hjælp til at lave budget for at overskue økonomi.

Målgruppe

Det gode ved at bo på Vinkelvej er fællesskabet og at hygge og spille. Det er hyggeligt at kunne være sammen med sine venner. 


Godt at man skal klare sig selv når personalet er gået hjem, så man bliver bedre til, når man skal bo i sin egen lejlighed. 

- Ida
Bor på Kollegiet Vinkelvej

Ida citat.jpg

 

Målgruppen er unge med særlige behov, der er visiteret til et §107 tilbud. Det kan være unge med udviklingshæmning, ADHD/ADD, Aspergers og unge, der på forskelligt vis er udfordret ift. deres mentale funktioner og psykiske funktionsniveau.

Vi har pt. en ledig plads - så kontakt gerne afdelingsleder Anders Kolze på anderskolze@chaplin.as eller ring på 27898632.

Hos os har vi ikke mulighed for at yde støtte til mennesker med udadreagerende adfærd, aktivt misbrug eller behov for én til én støtte. Derudover er huset indrettet i flere etager og derfor ikke egnet til kørestolsbrugere.

Fællesskaber

Vi skaber muligheder for fællesskaber omkring traditioner og højtider som jul, påske og fødselsdage. Vi benytter den smukke natur omkring os med hav, strand og skov til fællesskaber omkring gåture, løb, cykling, havbad, mad over bål, og til bare at være og være sammen i naturen. Som ung på Vinkelvej bor du centralt ift. byens muligheder ift. kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter, så det er også muligt at få oplevelser og danne netværk uden for Vinkelvej. 


På Vinkelvej er der mulighed for at lave kreative sysler, spille, og meget andet, og da Vinkelvej er dit hjem, har vi stor forståelse for, at der kan være forskellige behov for at vælge fællesskabet til og fra.   


Noget vi altid har prioriteret højt, er at rejse. En årlig tradition er Sjølundsfestival i Skanderborg.  

Målgruppe
Fællesskaber

Mulighed for egen lejlighed

 

Som noget særligt har du mulighed for at afprøve at bo i en af Kollegiet Vinkelvejs udslusningslejligheder, hvor du vil have dit eget køkken, toilet og bad, stue og soveværelse. Vi har fire lejligheder i Helsingør, hvor du efter at have boet på Vinkelvej, kan afprøve at bo i egen lejlighed med støtte fra det kendte personale. Det særlige er, at du fortsat kan deltage i fællesskaber på Vinkelvej og i ferier, og at det fortsat er under §107. Det betyder, at du her vil kunne gøre dig nogle erfaringer med at bo i din egen lejlighed, og det vil kunne afklares, om det er en fremtidig boform, der fungerer for dig. 

Sofie ved Stranden.jpg

Det er fedt at have fundet det rette tidspunkt at flytte ud. Jeg vidste det ikke før, men da jeg var i det kunne jeg mærke, at det var det rette tidspunkt. Første nat sov jeg som om det var her jeg boede. 

Det giver mig tryghed at vide, at der er en jeg kan ringe til på Vinkelvej. På sigt vil jeg gerne klare det endnu mere selv.

- Sofie
Bor i udslusningslejlighed

Rundvining
Keyboard and Mouse
Kontakt os for en rundvisning eller for at høre mere om os

Tak for din indsendelse!

Kontakt Vinkelvej

Personale på Vinkelvej

 

Vores personale består af en daglig leder og fem uddannede pædagoger. Der er personale på Vinkelvej alle hverdage mellem kl. 7-21 og i weekender og helligdage mellem kl. 10-20. Ved akutte problemstillinger uden for personaledækningen, er det muligt at benytte døgn tilkald.

Anders (1).jpg

Afdelingsleder

Anders Kolze

Anders har arbejdet hos Chaplin som socialpædagog på Vinkelvej og Axeltorv siden 2005. Han har siden 2021 været afdelingsleder først på Vinkelvej, og nu både på Vinkelvej og i vores §85 tilbud - Axeltorv. 

Anders har en bred viden og erfaring med målgruppen, og det at yde socialpædagogisk støtte. Anders har videreuddannet sig til narrativ samtaleterapeut, og de redskaber og metoder benytter han i samtaler med de unge og medarbejdere. Anders skaber rammer med fokus på ordentlighed, hvor den enkelte får mulighed for at udvikle sig med fokus på det, der virker. Anders’ interesse for mountainbiking og friluftsliv, deler han med de unge.

Sikker mail: vinkelvej@chaplin.as

Direkte til Anders: anderskolze@chaplin.as

Beliggenhed

Beliggenhed

Vi ser en stor værdi i, at de unge bor så centralt, fordi de på den måde kan være en del af lokalsamfundet og deltage i aktiviteter og tilbud uden for Kollegiet Vinkelvej. Vores gode beliggenhed er i gåafstand til bylivet i Helsingør, naturskønne områder i form af skov og strand, Kronborg og Helsingør st. hvor der er transportmuligheder til København, Hillerød og mod Gilleleje. 

Mere hos Chaplin

Tilbud

Du kan se alle vores tilbud ved at klikke nedenfor

Kontakt Chaplin

Er du interesseret i at høre mere kan du kontakte os

Om Chaplin

Her kan du læse om Chaplinorganisationen

bottom of page