Narrativ dokumentation

Dokumentation er en del af den pædagogiske praksis for at synliggøre effekten af det pædagogiske arbejde. For mange pædagoger opleves det dog som noget, der står lidt ved siden af det relationelle arbejde.

I Chaplin har vi gennem de seneste år arbejdet med at gøre dokumentationen mere målrettet med små konkrete mål, som de mennesker, det handler om, selv er med til at definere og følge op på.

Men en problemstilling blev ved med at dukke op: Hvad er egentlig vigtigt at få skrevet – og hvem skriver vi til og for?

Det, vi blev optaget af, var ikke kun, hvordan dokumentationen kunne give mere mening for os som fagpersoner – men også hvad den gør ved dem, vi skriver om.

Med afsæt i vores narrative tilgang blev vi introduceret til idéen om at skrive dokumentation til mennesker i stedet for om mennesker. Inspireret af en workshop med Martin Nevers fra DISPUK i januar, begyndte vi at eksperimentere med formen.

Et skift i blik og mindset

Vi oplevede hurtigt, at noget ret fundamentalt ændrer sig, når dokumentationen starter med; 

“Kære Thomas.” 

Allerede der sker der noget i vores mindset. Vi forholder os til det menneske, vi skriver til, og vi skal formidle i stedet for at beskrive og vurdere. Vi bliver tvunget til ikke at distancere os, og have hjertet med i dokumentationen, ligesom vi har, når vi står over for det andet menneske. 

På en måde bliver det en slags bevidning af det, der er sket, med blik for alt det den anden har formået, på trods af udfordringer. Som vi ville gøre hvis vi talte med det andet menneske, leder vi efter intentioner og små handlinger, der stikker ud, og vidner om alt det den anden gerne vil og kan. Det er som om blikket bliver mildere, og metoden bidrager som et værn mod den forråelse, der kan snige sig ind i den pædagogiske praksis. 

At skrive i datid og huske konteksten

Et vigtigt narrativt greb, vi øver os i, er at skrive i datid og være tydelige omkring konteksten. Det er noget af det Martin Nevers lærte os. På den måde bliver det vi skriver et blik ind i noget, der skete i lige præcis den kontekst, men kan se anderledes ud i en anden, og vi undgår på den måde de definerende sandheder. 

For at give et billede af, hvordan det kunne se ud når vi dokumenterer, får I her et eksempel: 

“Kære Thomas. 

Da vi skulle på tur i morges, råbte du højt og smækkede døren, og sagde du ikke ville med. Du har før sagt, at det er vigtigt for dig at blive forberedt, og jeg tænker vi havde glemt at fortælle dig, at vi havde været nødt til at ændre lidt i planen ift. hvornår vi skulle køre. Vi lod dig få lidt tid, fordi vi før har oplevet, at du har brug for det, når frustrationen fylder. Efter lidt tid bankede jeg på hos dig, og du gav mig lov til at komme ind. Jeg fortalte dig, uden for mange ord, hvordan planen var nu, og du valgte at tage med. Det var dog tydeligt, at det havde taget noget af dit overskud. Du valgte at tage dine høretelefoner på i bussen for at få lidt ro - godt at du passer på dig selv på den måde. Det var dejligt at se dit smil, da vi kom til stranden, og du kastede sten i vandet. Jeg blev i dag mindet om, at det er vigtigt, vi husker at informere dig i god tid, hvis noget bliver ændret.”

At blive set – også på skrift

Vores håb er, at de mennesker, vi skriver til, kan genkende sig selv i det vi skriver. Som mennesker med intentioner, håb og drømme – og som nogen, der allerede kan og gør noget på trods af det, der kan spænde ben.

Når dokumentation bliver en del af praksis

I måden at skrive på, falder det mere naturligt at formidle metoder og effekterne af disse. De små overvejelser og handlinger vi som pædagoger afprøver og justerer, for at skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling. Vi bliver mindet om at se bagom adfærden, fordi vi jo på en måde kommunikerer med den anden om, hvad der mon ledte op til eller påvirkede i situationen. 

Så fra at dokumentationen var en sekundær pædagogisk opgave, har det nu potentiale til at blive en vigtig del af den pædagogiske praksis, både ift. se mennesket, få øje på intentioner og ift. at justere praksis. 

En praksis i udvikling

Lige nu arbejder vi primært på denne måde i vores daglige dokumentation. Vores ambition er, at det også skal afspejles i vores statusbeskrivelser og øvrige skriftlige arbejde på sigt.